Genpakning af jord efter dybdeløsning

Mange års pløjning med traktorhjulet i furebunden samt færdsel med tunge maskiner har betydet, at skadelig pakning af underjorden er et udbredt og tiltagende problem i Danmark. Undersøgelser ved Danmarks JordbrugsForskning viser, at stort set alle danske jorde har et fortættet jordlag under pløjedybden - en såkaldt pløjesål. Mange steder er jorden også pakket længere ned som følge af kørsel med tunge maskiner. Alt andet lige er skadelig pakning et alvorligt problem under økologiske dyrkningsforhold, hvor det vigtigt at bibeholde og fremme en velfungerende og sund jord. Der findes en bred vifte af redskaber, der forholdsvis effektivt løsner en pakket underjord, hvis løsningen vel at mærke foretages under tørre forhold. Alligevel viser de fleste forsøg, at dybdeløsning giver en svag og som regel kortvarig effekt på udbytte og jordstruktur. En væsentlig årsag til dette er formentlig, at der ikke er blevet taget hensyn til jordens øgede pakningsfølsomhed efter løsning. Udsættes for tung trafik eller uhensigtsmæssig jordbearbejdning kort efter løsning vil der let kunne ske en genpakning til mindst det oprindelige niveau. Genpakning forebygges dels ved hurtigt at få stabiliseret jordens struktur efter løsning og dels ved at anvende skånsom trafik og jordbearbejdning efter løsning. Dyrkning af flerårige afgrøder med et dybdegående rodsystem - som f.eks. lucerne eller kløvergræs til slæt - er det optimale i forhold til at stabilisere strukturen. Nylige forsøg på økologisk dyrket jord viser, at en kombination af skånsom trafik og jordbearbejdning er nødvendig for at mindske genpakningen af jorden efter løsning til 35-40 cm dybde. I forsøgene var skånsom trafik defineret som trafik med dæktryk under 1 bar og akselbelastning under 6 tons. Skånsom jordbearbejdning bestod af on-land pløjning (dvs. pløjning med alle 4 traktorhjul på land) i stedet for traditionel pløjning. På en økologisk drevet grovsandet sandjord fandt vi, at jorden blev genpakket til det oprindelige niveau indenfor 2 år medmindre skånsom trafik og on-land pløjning blev praktiseret efter løsning. Efter den skånsomme praksis målte vi forøget roddybde og udbytte i forhold til en uløsnet reference med normal trafik. Roddybden steg med ca. 10 cm, hvilket har betydning i relation til vandingsbehov og næringsstofudnyttelse på en grovsandet jord (roddybde typisk <50 cm). På lerjord ved den økologiske forsøgsstation Rugballegård har vi fundet lignende resultater. På lerjorden blev der dyrket en to-årig kløvergræs til slæt efter dybdeløsningen, hvilket stabiliserede jorden og modvirkede genpakning. Efterfølgende blev korn dyrket i to år, hvor kombinationer af trafikbelastning og on-land/traditionel pløjning blev undersøgt med henblik på at modvirke genpakning. Forsøget viste at on-land pløjning var påkrævet for at modvirke genopbygningen af en pløjesål i den løsnede jord. Ved traditionel pløjning skete der en hurtig genopbygning af pløjesålen. Forsøgene viser således, at en vedvarende effekt af dybdeløsning forudsætter en omlægning til mere skånsom jordbearbejdning og trafik efter løsning. Undersøgelserne viser, at især overgang til on-land pløjning modvirker genopbygning af en rodhæmmende pløjesål.