Biodiversitetstiltag gavner marknaturen: Landmænd kan hjælpe med at skabe levesteder for biodiversitet i landbrugslandet, men hvad gavner mest?
2024
Dupont, Y.L. | Poulsen, T | Holm Andersen, A
Artikel der beskriver foreløbige resultater gennem Organic+ projektets simuleringer: ...Hvad er praktisk muligt? Der er mange biodiversitetsfremmende tiltag at vælge imellem, og det kan være svært at gennemskue, hvilke der er bedst. Når det kommer til den praktiske udførelse, er der mange hensyn at tage i landbrugsdriften. Der er travlhed i forbindelse med såning og høst særligt styret af vind og vejr. Hertil kommer skæringsdatoer dikteret af tilskudsregler og omkostningerne ved at implementere og vedligeholde forskellige tiltag. Simulering forudsiger effekterne. I projektet Organic+ undersøger vi gennem simuleringer, hvilke effekter blomsterarealer, levende hegn og braklægning har på harer, sanglærker, løbebiller og edderkopper. Dertil undersøger vi effekten af størrelsen af arealet, man tager ud, og dets placering i eller langs marken, om det er i striber eller pletter, bredden af arealet samt effekten af at slå brakarealer forår eller efterår. Tiltagene har vi udvalgt i dialog med en række landmænd, som vurderer dem som praktisk mulige og relevante for at øge biodiversiteten i landbrugslandet...
显示更多 [+] 显示较少 [-]